Gensyn med Stevns
- 12. apr. 2026
- skipper
Store forventninger til dagens fisketur
For første gang i mange år skulle alle vi 3 brødre sammen på fisketur i waders og turen gik til nordsiden af Stevns lige som sidst jeg var afsted med den ene af brødrene.
Forventningerne var høje og jeg hentede en af mine brødre kl. 05.45 og køreturen til mødestedet var derefter kun 35 min. borte. Min bror Brian havde til dagen investeret i spritnye waders, vadejakke, net og en del fiskegrej.
Vel ankommet mødte vi Frank og første fiskestop var en realitet kort tid efter. Med stort humør blev fiskeriet indledt i blæst og overskyet vejr, men pyt - vi var meget opsatte på, at i dag skulle der altså landes havørreder. Efter et par timers fiskeri opgav vi stedet og tog længere østpå for at prøve lykken her.
Det nye sted havde mange stenmoler og vi affiskede alle disse stenmoler i timevis uden resultat. På et tidspunkt mødte vi en anden fisker, som tog opstilling tæt på os og han landede hurtigt 2 mindre havørreder, som blev genudsat og ydermere havde han en stor en af slagsen (anslået 75 cm), som han desværre måtte slippe kort inden landing.
Fisk var der altså, men bare ikke til os (som sædvanlig - hmmmm...!)
Men alt i alt havde vi en hyggelig broderdag og det var jo også hovedformålet med dagens fisketur, men for f....., nu må det snart være vores tur, ikke?
Vi har ikke givet op og fortsætter jagten, for næste gang er den der!
