Sildetur på Øresund
- 13. okt. 2020
- skipper
Efter en længere og udfrivillig fiskepause var det tid til at komme på vandet igen. Denne gang med ombord på hos min gode ven Tony på Team Lily Rose. På dagen var der yderligere 2 mere med (Tony´s naboer).
En dejlig fiskedag tog sin begyndelse hos Tony, som havde inviteret mig med på en lille hyggelig fisketur på Øresund. Jeg havde selv holdt en længere pause grundet længere tids sygdom og glædede mig som et lille barn til at komme på vandet igen.
Vi udgik fra Rungsted og satte traks kursen mod Hven for at afsøge området for torsk, sild og måske var vi heldige med også at kunne fange makrel, selvom det var lige sent nok på året til de små hurtige makreller.
Vel ankommet til Hven fandt vi hurtigt nogle store sildestimer og de små skællede fisk kom hurtigt ombord. Torsk fik vi ingen af, men vi var heldige at lande en enkelt makrel inden kursen igen blev sat mod Rungsted.
En dejlig dag på vandet - igen.
Indlæser Samtale