Første tur til Simrishamn
- 14. feb. 2020
- skipper
Der var spænding på i bilen på vej mod Simrishamn. En premieretur var det, da det var første gang der skulle prøves at fiske i Simrishamn.
Der har været et langt tilløb til dagens fisketur. Det har stort set været blæsevejr og regnvejr lige siden slut december og der har ikke været mulighed for at komme ud og fiske efter laks før nu. Forventningerne til dagens laksetur var derfor store...
Vi var i vandet ved 8-tiden og satte straks kursen mod 44´eren for at starte vores trolling der. Vel ude så vi mange andre både og besluttede at følge samme rute som de fleste andre. Jeg havde læst på nettet, at det var bedst at starte i hhv. 80 og 100 fod på downriggerne. Vores 10 stænger blev sat og så var det bare at vente spændt!
Desværre blev det ikke til laks på vores første tur til Simrishamn. Vi fangede i stedet 2 småtorsk og jeg må tilstå, at vi var en kende skuffede. Men det var en god tur - vejret var herligt og nu havde vi også prøvet at fiske her. En ting er sikkert: Vi kommer tilbage for at prøve lykken en anden gang.
Kortudsnit "sakset" fra http://www.simrishamnstrolling.se/