Ny motor igen-igen og sikke en dejlig en!
- 8. jun. 2018
- skipper
Noget af en nedtur må man sige... Men så er det jo godt at Leif Larsen Marine i Svendborg står ved sin garanti og uden dikkedarer var klar med det samme og gav mig den hjælp og ikke mindst en ny motor, som jeg havde brug for!
Ikke så meget at sige - jeg fik en ny motor - en bedre og nyere en af slagsen, nemlig en Mercury EFI 60 HK (4-takts, benzin) . Jeg måtte godt nok forhandle lidt om en merpris, men alt i alt er jeg meget tilfreds og motoren blev ombyttet og testet inden for 3 timer på værkstedet. Absolut flinke folk og et værksted jeg absolut kan anbefale!
P.S.
For at være helt sikker på alt var som det skulle være, tog jeg mig en længere prøvetur i Svendborg Sund, inden turen gik hjemad over Storebælt. Motoren starter fint og virker fuldstændig som den skal. Jeg er igen en lykkelig mand!
Indlæser Samtale