Sommertogt 2020
- 14. jun. 2020
- skipper
Årets sommertogt afgik som sædvanligt fra Jyllinge fiskerihavn. I år lidt tidligere end jeg plejer...
10. juni 2020
Afgang fra Jyllinge som jeg plejer. Bil og trailer blev efterladt og så blev der rigget til inden jeg stak ud i fjorden. Jeg tøffede stille og roligt nordpå uden den store plan.
Det er jo syvende gang, at jeg sejler dette togt, så der er ikke længere de store overraskelser. Jeg ville lade øjeblikket afgøre hvad jeg skulle og hvornår. På den måde er der max. afslapning. Jeg fiskede lidt i Kulhuserenden om eftermiddagen uden dog at fange noget, inden jeg besluttede mig for første overnatning, som blev Frederiksværk Havn. En havn jeg ofte besøger og som er en af mine favorithavne.
11. juni
Tidlig morgenmad og så afsted igen. Som traditionen også byder, skal jeg altid runde Lynæs først (tankning) og derfter bugten oppe ved Rørvig (Skanse Hage), inden jeg går sydover og som sædvanlig en tæt kystsejlads ned til Nykøbing Sjælland, som jeg allerede ankom til ved frokosttid.
Det var blæst rimelig meget op og regnen væltede ned. Det er hyggeligt at sidde inde i kabinen, når det regner og at indtage frokosten samtidig var en fornøjelse. Jeg fik mig lige et par timer på øjet inden jeg snusede lidt rundt i havnen, fik mig et par store isvafler og hyggede mig ellers resten af dagen på båden - ind imellem med snak på molen, når der kom folk forbi.
Fortsættes...