SSK klubmesterskab 2. afdeling 2022
- 19. mar. 2022
- skipper
2. afdeling blev egentlig også første afdeling, da der sidste gang blev aflyst grundet vejret. Til dagen var der tilmeldt ikke mindre end 33 både, som alle mødte op. Vejret var jo med os!
18. marts, 2022
Jeg ankom til Rødvig Havn allerede fredag aften i mørke og mange andre både havde truffet samme beslutning om at komme dagen før. Så var der nogen at snakke med om morgendagens program og vi kunne i god tid gøre klar. Ingen problemer med at få båden i og jeg fandt hurtigt en plads i havnen.
At jeg så kvajede mig og lavede en skade på bagkofangeren af bilen, da jeg skulle parkere vogntoget efterfølgende er en helt anden sag, som jeg ikke vil udbasunere yderligere her. Jeg gik til køjs kl. 23.00 spændt på morgendagens fiskeri.
19. marts 2022
En skøn morgen, en lille smule frost ellers klar himmel og solskin. Det kunne da kun blive godt.
Som sædvanlig blev dagen indledt med fælles morgenmad på havnen og skippermøde inden dagens konkurrence kunne gå i gang. Var der overhovedet havørreder derude i dag eller ville det igen blive en nulbon tur?
Vel ude på havet blev der hurtigt truffet beslutning om at affiske hele Stevnskysten forholdsvis kytnært. Der var lige vel meget gammel sø og ind imellem var bølgehøjden stadig rimelig høj, hvilket kan ses på videoen. Efter frokosttid lagde bølgerne sig modsat hvad der var blevet lovet og jeg fortsatte fiskeriet, dog uden held. Ikke et eneste hug blev det til og jeg måtte tage den tunge beslutning at afbryde ved 14.00 tiden for derefter at gå i havn og forberede hjemturen mod Smørum - igen med uforrettet sag!
Der var så vidt vides kun melding om 1 enkelt fangst på dagen. Lidt ærgerligt, men der er efterhånden meget langt imellem fangsterne. Hvor er fiskene henne?