Ørnens deltagelse i Klintecup 2019
- 20. apr. 2019
- skipper
Så oprandt dagen endelig hvor vi skulle til Klintecuppen!
Endelig afsted, opsamling af min bror Brian torsdag ved 12-tiden, som skulle med som gast og så gik det sydpå mod Klintholm Havn. At bilen så stadig havde problemer gjorde mindre. Vi skulle bare afsted og fange laks og ellers have nogle fede dage sammen.
Efter ankomst var det bare med at blive registreret på sekretariatet og så skulle båden bare i vandet i en fart. Allerede 14.30 lå vi ved kaj, men flyttede hurtigt til det sydligste område af havnen, hvor vi lå bedre i læ. En hyggelig torsdag med fællesspisning i Marinaen (Flæskesteg ad libitum) hyggesnak med alle de andre besætninger på havnen og så tidligt til køjs i båden. Vi skulle jo tidligt op fredag morgen ;-)
Fredag 19. april
Skippermøde kl. 05.30, som fornuftig udsatte starten til kl. 10.00 grundet for store bølger på fiskepladserne, så der skulle lige brændes nogle timer af inden starten kunne gå.
Kl. 10.05 gled Ørnen ud af havnen. Der var dog stadig rimeligt store bølger, så dagens strategi var at afsejle bananen fra syd først for derefter at gå mod Kondomet. Vi ville så se om det var muligt derfra at gå mod Møllerne. Kort før Kondomet ville vi skifte agn og kunne konstatere, at vi havde fanget en lille havørred (under målet), men fisk var det da, selvom vi ikke havde registreret noget som helst under trollingen. Ud med den igen den lille stakkel og andre blink kom på. Nu skulle vi da fange noget....
Vi besluttede at vende og trolle tilbage ad samme rute ca. 11 SM ude. Desværre uden held og vi var i havn kl. 18.15 hvor brikken blev hængt på plads i teltet. Vi skulle jo hjem, da vi ikke kunne deltage lørdag grundet deltagelse i barnedåb.
Lidt skuffede, men det var alligevel en stor oplevelse og et godt arrangement af MØN Trolling.
Vinderfisken var forøvrigt med en kampvægt på 16,715 kg og blev fanget af båd 42 Odin. Stort tillykke!